4. mar. 2012

Måge i Hanstholm

På vegne af Kristian Laustsen (KLa) poster jeg dette foto og en lille film af en ubestemt måge, Kristian observerede på Hanstholm havn 3/3-2012 kl. 10:50.

Kristians feltnoter:
"Blidt udtryk. Hovedform: rundet, lignede Hvidvinget, men mere lige pande pande. Næb: kort, ret kraftigt. Meget langvinget. Langt bagparti fik den til at se slank ud. Ligner Stormmåge i form. Hale kortere end halvdelen af afstand fra tertiærspids til vingespids. Størrelse: mellem Hvidvinget og Sølvmåge (nok tættest på Sølvmåge, men tydeligt mindre ved direkte sammenligning). Øjet helt sort (/mørkt, da kun set i skråt modlys). Halebånd bredt, sortagtigt. Halebånd brudt symmetrisk af to fældede, lyse fjer (én i hver side). Måske svag antydning af tegning på overgump, men usikkert."

Måske bare en aparte lille Sølvmåge med Stormmåge-jizz? - i alle fald en spændende fugl.

Kommentarer vedrørende bestemmelsen er velkomne her.


Videoen kan åbenbart kun uploades i elendig kvalitet, men jeg mailer den gerne til interesserede (filstørrelse 2.2 MB). Kontakt mig i så fald på TroelsLPetersen@gmail.com.
Også på youtube


video